Restauratør, Enzo Iannone

fylder 65

Enzo blev født i den 28. april 1956 i Nocera Inferiore i Italien. Men på fødselsattesten står der den 29. april 1956. Forklaring følger…

Enzo Iannone fødselsdag

Enzo Iannone har været restauratør siden 1982.  Den første restaurant, Mamma Mia, lå i Algade i Aalborg.


Fra 1986 drev han sammen med Antonio Galgani i 16 år il ristorante Fellini i Jomfru Ane Gade og en filial i Ebeltoft. År 2002 blev han eneejer af il ristorante Fellini i Aalborg, da restauranten flyttede til sine nuværende lokaler i Vesterå 13.


Enzo Iannone er på 42. år sammen med sin hustru, ærkedanske Ellen, som han også har børnene Maria og Danni Carlo med.

Blev i år 2009 nonno (morfar eller bedstefar på italiensk ) til en dejlig pige ved navn Ida. Og fem år senere i 2014 kom så endnu en pige med navn Esther. I år, sommer 2021 er 2 børnebørn mere på vej, hvilket gør Enzo (og resten af familien) rigtig glade og stolte.


Enzo bor privat sammen med Ellen, i Aalborg.

Fellini ejer

Livsværket

Med il ristorante Fellini har Enzo skabt et livsværk, han elsker så højt, at det er blevet hele hans liv. Selv har han ansvaret for gæsterne, mens dygtige italienske kokke og betjeningen tager sig dels af køkkenet og den gode service. Enzo er imidlertid et fast ”element” – synlig i restauranten. Han elsker sin restaurant og kontakten med mennesker, er den største glæde i jobbet.

”I de otte måneder, der gik, fra vi lukkede i Jomfru Ane Gade, og til vi åbnede her i Vesterå, gik det for alvor op for mig hvor meget, jeg savnede kontakten med kunderne”, fortæller Enzo. Det er da heller ikke hans plan at skære ned på mængden af arbejde eller helt at trække sig tilbage på et tidspunkt. ”Så længe helbredet tillader det, vil jeg fortsætte”, siger Enzo Iannone bestemt.

Enzos lange arbejdsdage i restauranten kan godt have omkostninger for familielivet. ”Men helt slemt kan det ikke være”, mener Enzo, ”for Ellen og jeg har da holdt sammen i snart 42 år”. (16 år som ægtepar da parret blev gift den 01-05-2005). ”Og familien behøver aldrig lede efter mig. De ved jo altid, hvor de kan finde mig”, slutter han leende.

Enzos hustru Ellen har ikke siden Restaurant Mamma Mia været aktiv i forretningen, men har som dagplejemor udlevet sit livsværk i en helt anden branche. 

Enzo Iannone

Og – dét med fødselsdatoen…

Enzo Iannone blev som sagt født i den 28. april 1956 i Nocera Inferiore i Italien. Men på fødselsattesten står der, at han er ”født” den 29. april 1956.

 
Enzo er hjemmefødt – og det huskede om nogen, Enzo’s mor.

 
Fødselsdagen blev holdt den 28. april i hjemmet, hvor Enzo’s far år efter år blev mindet om, at han 4 dage efter fødslen, havde angivet en forkert fødselsdato. Anstrengelserne havde åbenbart været for store – eller også var det glæden ved at få en dejlig nyfødt søn, der forvirrede den stolte far.

Enzo er derfor gennem tiderne blevet fejret begge dage – så lidt har han trods alt haft ud af faderens fødsels forvirring.


Altså – 65 år, den 29. april 2021.


Andre artikler